Værd at vide under og efter træning

Hvis du går meget op i din træning, og gerne vil noget mere end bare at se fit for fight ud, så skal du endelig også huske at gøre noget godt for din krop både under træning men så sandelig også efter træning, så du får det mest optimale ud af dit hårde slid!

Under træning

Det er klart, at der skal nogle tilgængelige kulhydrater til, så der er brændstof til råde for musklerne, når de skal i gang med at arbejde. Men, det der er vigtigt at være opmærksom på, er, at der ikke skal være sukker i den væske du drikker. For med den megen ekstra energi fra kulhydraterne optages der ganske simpelt mindre væske i kroppen.  Selvfølgelig skal der være kulhydrater til stede for musklerne under arbejde, da præstationen ellers nedsættes. Dog er det værre, hvis du mangler væske i kroppen – det kan føre til dehydrering, hvis du træner under varme forhold.  Derfor er der følgende huskeregler!

  • I kolde omgivelser og situationer bør den væske du indtager indeholde max. 10 % kulhydrat (100 gram sukker pr. 1 liter vand).
  • I varme omgivelser bør den væske du indtager indeholde max. 5 % kulhydrat (50 gram sukker pr. 1 liter væske). Dette er grundet, at kroppen skal optage mere væske!

Efter træning

Efter at have trænet i lang tid eller efter en konkurrence er det vigtigt at genoprette både elektrolytbalancen og væskebalancen. Hvis du ikke er helt med på, hvad elektrolytbalancen er, så skal du ej skamme dig i hjørnet. Elektrolytterne sørger nemlig bl.a. for at aktivere enzymer og derfor være med til at kontrollere visse forskellige processer i cellerne – hvilket betyder, at de er vigtige for kroppens funktion. Kort sagt. Så indtager du kun flydende drikke efter din træning, er postevand ikke så hensigtsmæssigt, hvis man gerne vil opnå en harmonisk væskebalance. Dog hvis du også spiser noget umiddelbart efter træning kan du gennem maden få genoprettet begge balancer.  Til det skal du slutteligt huske at drikke natrium-holdigt væske, da mangel på dette kan påvirke nervesystemet!

Læs mere om træning her.

 

Billede: Fit Approach