Motionsløb er populære som aldrig før

Løb er en effektiv måde at komme i bedre form på og forbedre sin kondition, hvilket nok skyldes, det er nemt og billigt. Det er naturligvis sjovest om sommeren, da man så kan løbe gennem skov, strand, fortove og parker, og man kan deltage i nogen af de mange sjove motionsløb rundt omkring i landet. Det er simpelthen bare sjovere og nemmere at blive motiveret til at deltage, når man løber sammen med andre, men man kan sagtens løbe alene i løbet af ugen.

Løb er nemlig ekstremt sundt, da man derved for trænet alle sine muskler, men man bør kun løbe en kortere tur hver dag, så man ikke overanstrenger sit hjerte, og helst ikke mere en 2 løb om ugen af max. 2 timers varighed hver gang. Hvis man løber en halv time hver dag er altså en glimrende måde at holde sig i form, og man kan eventuelt anskaffe sig et løbebånd, hvis man gerne vil løbe uhindret året rundt, eller man kan tage en tur ned i fitness centeret, hvor de har alverdens smarte maskiner til rådighed.

Derfor er motionsløb så populære

Der findes mere end 1.100 motionsløb i Danmark om året, så derfor er der stor sandsynlighed for, at der også kommer et motionsløb i dit nærområde. Det kan for eksempel være ved indvielsen af en ny motorvej men der findes nu også mange foreninger, der arrangerer fælles motionsløb hvert eneste år. Dette er en måde at være sammen socialt på en sund måde, da løb er godt for folkesundheden, og motivation er en vigtig og ofte overset faktor.

Et motionsløb fungerer derfor som motivation, hvor man kan heppe og konkurrere med hinanden, således løb på ingen måde er en kedelig sport, der skal overstås. Man kan både deltage i korte men også i længere maratonløb, så derfor er der mulighed for både nybegyndere men også for de mere erfarne løbere at deltage på lige fod i de mange offentlige motionsløb.

Der kommer flere løb til hvert eneste år på grund af en større efterspørgsel, og byerne er simpelthen blevet løbernes nye legeplads. Alle kan jo deltage i et løb, da man jo blot skal kunne fremskaffe en T-shirt, et par shorts og løbesko, hvilket alle har rådighed over. Det er simpelthen blevet en social aktivitet at deltage i motionsløb, hvilket er en positiv udvikling, hvor folk kan være fælles om et fedt fælleskab og en fælles passion.

Oversigt over populære løb

Her kommer der en kort oversigt over de mest populære løb i Danmark:

  • Comwell Sport Salomon Trail Tour i juni måned på 10 km. Salomon har lavet en tour bestående af fem løb rundt i landet, der alle foregår i naturskønne områder som for eksempel Rebild Bakker, der er et af landets mest kuperede steder.
  • Københavns Mandeløb i juni måned på 10 km. Her er der ingen hastighedsbegrænsninger men til gengæld hot spots på ruten med rockmusik og DJ samt gratis øl og øko-grillpølser efter løbet. Løbet er desværre kun for mænd, og det foregår omkring Fælledparken med start og mål på Øster Allé.
  • MINI Havneløb på enten 5 eller 10 km i august måned. Ruten går fra Gefionspringvandet, omkring Kastellet, havnefronten og Langelinie og tilbage igen.
  • Nordic Race: The Sprint arrangeres af Red Bull og foregår i Aarhus i august og er på 5 km. Løbet er et forhindringsløb gennem det skiftende terræn i Brabrand, hvor man blandt andet kan komme ud for at klatre over vægge, komme forbi et par amerikanske fodboldspillere og undgå at synke i vandet. Kreativiteten er stor ved dette løb, hvilket gør løbet sjovt og udfordrende på alle niveauer.
  • Samme løb afholdes i København, men her hedder det Nordic Race: The Beach, og løbet afholdes i september og er på 5 km. Dette er et benhårdt forhindringsløb på Amager Strandpark med både kravleture, armgang og dykning undervejs.
  • Outrun løbet er kun på 2,2 km. Og afholdes i samarbejde med Nike og NBRO Running. Der er tale om et efterårs-stafetløb midt i København omkring Søndermarken.
  • Ørstedsstafetten består af hold på 4 medlemmer, hvor hver enkelt skal løbe 1 km. i Ørstedsparken.
  • Nordisk eXtrem Maraton er på hele 42 km., og det er det tætteste, vi kommer på et bjergløb i Danmark. Det afholdes over to dage og foregår i det naturskønne Silkeborg.
  • Nordisk eXtrem Maraton er et løb over to dage med flotte naturoplevelser i Danmarks største skovkompleks ved Silkeborg og Himmelbjerget.

Skriv et svar