Hvis du er en af dem, der gerne vil være lidt mere seriøs med løb, bør du komme i gang med pulstræning. Pulstræning var for nogle år siden den helt store trend inden for løbeverdenen, da det dengang var en af de helt store træningsgadgets. Det er desværre røget lidt i baggrunden grundet andre og nyere gadgets. Men det burde ikke være sådan. For der er god grund til at finde pulsuret frem igen! For med et pulsur får du en direkte feedback fra dit hjerte, og det er en fordel under træningen.
Træn effektivt med pulstræning
Som sagt ovenfor, vil træning med et pulsur give dig et direkte blik ind i din krop, ind i dit hjerte, mens du arbejder hårdt. Det kan derfor fortælle dig, hvor hårdt og intensivt du arbejder. Den oplysning er guld værd for dig, hvis du ønsker at træne din udholdenhed eller din kondition helt optimalt frem mod et eller flere større løb. Hvad der mere er en kæmpe fordel for din pulstræning er, at du kan fastslå dine træningszoner. Så tænker du nok hvad? Træningszonerne beskriver ganske enkelt, hvor høj en puls du skal opnå under din træning for at træne din kondition optimalt. Tilmed beskriver de så også, hvor lav en puls det kræver, for at du kan træne din udholdenhed på de længere distancer – hvis det er det, du ønsker at træne hen imod.
Hold øje med kroppen
Ved hjælp af pulsuret kan du lære din krop at kende. Ganske enkelt. For når du har lært din puls at kende under normale omstændigheder, så kan du faktisk også, som noget ganske brugbart, bruge den til at vurdere din krops restitutionstilstand. For hvis du under en træning oplever, at din puls er lidt mere træg end den ellers plejer at være, og at du ikke kan få den op, selv under fysisk pres, så er det typisk fordi kroppen har brug for hvile. Derfor kan du også se, om du er ved at være syg, hvis pulsen er højere end den plejer under både hvile og arbejde.
Derfor er der alt i alt gode grunde til at finde pulsuret frem og komme godt i gang med pulstræning. Der er flere fordele end bare som så!
Læs mere om godt løbeudstyr her.
Billede: terren in Virginia
Billede: teamstickergiant